Personalet

Personalet i børnehaven består af 1 Steinerpædagog (den pædagogiske leder), 2 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper (under uddannelse til pædagog) samt en administrativ leder.

Lisbeth er uddannet Steinerpædagog og har været ansat i børnehaven siden 1992. Lisbeth var først ansat som pædagogmedhjælper frem til 1994, hvor hun derefter var væk fra børnehaven i 3 år for at tage uddannelsen som Steinerpædagog. Lisbeth kom så retur til børnehaven i 1997 og blev ansat som pædagog. Siden 2015 har hun været pædagogisk leder i børnehaven og har det pædagogiske ansvar til dagligt. Derudover har Lisbeth viden indenfor homøopati.
Lisbeth er gift med Kim. De har to drenge og er bosiddende i Køge.

Helle har haft sin datter i børnehaven fra 2011 og frem til 2015. Har siddet i bestyrelsen fra 2014 – 2015 bl.a. som kasserer. Hun blev fastansat som administrativ leder i 2015. Helle har en fortid i telebranchen, den maritime branche samt coaching branchen. Hun har derfor arbejdet med administrative opgaver i 30 år. Helle har personale- samt administrativt ansvar til dagligt. Helle bruger mange timer på træning og lange gåture med sin “Aussie” Tanuki.
Helle er samboende med Leiff. De har en datter og er bosiddende i Strøby Egede.

 

Mette har været “mor” her i børnehaven. Først gang i 2009 hvor Mettes tvillingepiger Astrid og Sirid gik i børnehaven. Dernæst igen i 2012 til 2017 hvor Mettes søn, Holger, gik her.
Mette er uddannet pædagog/afspændingspædagog og har arbejdet de sidste 20 år på en skole i Køge med både ind- og udskolingen samt SFO.
Mette bor i Maglebys skønne skov sammen med sine 3 børn, hunden Rita samt de to katte Ulla og Jytte.
Mette bruger alle sine ferie- og fridage i familiens lille hus på Samsø. Mette elsker naturen, skoven og alt hvad der har med udelivet at gøre.

Jacob er uddannet friluftsvejleder og har derefter været ansat som medhjælper på et værested for mentalt tilbagestående voksne i 4 år. Jacob har været ansat i børnehaven som vikar on and off siden oktober 2014. Han valgte at stoppe i børnehaven og snusede til tømrefaget men fandt heldigvis ud af, at det var det pædagogiske han brændte for. Derfor kom Jacob retur til børnehaven og blev fastansat i august 2016. Jacob er i gang med pædagoguddannelsen på fjernstudie.
Jacob er nygift med Maria. De har en lille pige og er bosiddende i Køge.

Pædagogmedhjælper/Vikar

Coco Odér Olsen

 

Coco har været vores faste vikar siden 2017. Coco læser International virksomhedskommunikation på engelsk. Coco har selv gået i børnehaven som lille og søgte derfor ned til os med en ansøgning som tilkaldevikar. Coco har været vikar både i Vallø Børnehus og Fogedgården i Ejby. Coco bor i Borup, ude på landet, med sin kat Oliver. Når hun ikke går i skole arbejder hun her i vores børnehave og derudover elsker hun at hygge sig med naboens heste og gå lange ture i skoven.